Slægtsforskning – En af mine store interesser er
slægtsforskning, som jeg startede på i foråret 1998.Det er altid
interessant at høre ens forældre eller bedsteforældre fortælle om
"dengang alting var anderledes". Ligeledes har de sikkert hørt deres
forældre osv. fortælle historier og sjove hændelser om familien.
Derfor er det kun naturligt for en selv at spørge, hvem var denne
Peder Pedersen, der blev gift med Maren Poulsdatter, og hvem var hun?,
eller lignende.
Det er også kun naturligt at spørge sig selv om, hvor ens
efternavn, og evt. mellemnavne stammer fra, hvis man har sådanne.
Da jeg ved en familiefest fik at vide at, en af mine "grene" i
stamtræet var "opdaget" tilbage til omkring år 1600, var interessen
for alvor vakt til live. Nu ville jeg også i gang med at finde mine
aner.
Til mit arbejde har mange personer været til stor hjælp med
oplysninger m.v. En stor tak skal her gives til alle dem der på den
ene eller anden måde har været med til at hjælpe.
Se her efter personer ordnet efter
efternavn.
Omkring 11.000 personer primært fra Thy, samt Øst-, Midt- og
Vestjylland.
Jeg vil meget gerne høre fra personer der evt. har oplysninger,
rettelser eller tilføjelser. Det kunne jo også være at vi var i
familie med hinanden?